Viden - eller hvad vi nu skal kalde det.

Overheads til et foredrag holdt for Dansk filosofisk selskab, vinteren 2006

http://forskningsfrihed.pbwiki.com/f/Viden%20%E2%80%93%20eller%20hvad%20vi%20nu%20skal%20kalde.ppt

The New Science - Doing Research in a Knowledge Society

Overheads til et foredrag holdt for ph.d.-studerende på Risø, efteråret 2006

http://forskningsfrihed.pbwiki.com/f/The%20new%20science%20-%20doing%20research%20in%20a%202.ppt

Holm på RUC – virkeliggørelsen af universitetsloven af 1993.

Rektor for RUC, Poul Holm er blevet kritiseret fra flere sider for sine planer for reorganisering af universitetet. Holms bærende idé er angiveligt at de eksisterende institutter skal brydes op og forskerne samles i tværfaglige enheder, der i højere grad skal kunne tiltrække forskningsmidler. Det betyder imidlertid, at den traditionelle sammenknytningen mellem uddannelse og institut bliver løsere, og at studielederen for en given uddannelse typisk vil skulle rekvirere undervisning og vejledning fra flere institutter. Kritikkerne siger hertil, at det minder om organiseringen af en forskningsinstitution, at uddannelserne ikke længere vil være forankret i et fagligt og socialt miljø, at de derfor ikke vil kunne fungere og at færre desuden vil føle ansvar for uddannelsernes udvikling.

Det interessante er imidlertid, at den nye universitetsstruktur, som man angiveligt ikke ønsker på RUC, faktisk blot realiserer den struktur, der ligger i Universitetsloven fra 1993, og at denne struktur i snart mange år har været virkelighed bl.a. på Handelshøjskolen i København. Universitetsloven betyder at en uddannelse har en studieleder, der i princippet kan rekvirere undervisning fra et hvilket som helst institut, og dermed har man formelt brudt de tætte bånd mellem et instituts faglige og sociale miljø og så uddannelsen. Kritikken bør derfor ikke specielt rettes mod Poul Holms idéer, men i langt højere grad mod den lovgivning, der lægger op til disse idéer. Og universitetsloven var på sin side ikke blot en tilfældig lov, men et resultat af reformbestræbelserne under den forrige borgerlig regering. Her var det generelle mål at skabe markedslignende strukturer internt i de offentlige institutioner, og på universiteterne betød det, at uddannelserne skulle købe undervisning af institutterne.

Det er altså denne lovgivning, hvis indre rationale er ved at virkeliggøre sig gennem Poul Holms planer nu med over 10 års forsinkelse. Spørgsmålet er så, om kritikkerne har ret, og det behøver vi heldigvis ikke gisne om, for man kan blot se på erfaringerne fra Handelshøjskolen, hvor vi længe har haft denne såkaldte matrixstruktur. Og, jo, kritikkerne har ret: Tværfaglige forskningsinstitutter betyder løsere forbindelse mellem forskningsmæssig faglighed og traditionelle uddannelser, og det er helt tydeligt, at ikke særligt mange ud over studielederen for alvor føler et personligt ansvar for en uddannelse, selv ikke når de underviser på den. Det generer selvfølgeligt en forsker at se sin oprindelige faglige uddannelse forfalde på denne måde, men her har Handelshøjskolen fundet en løsning, nemlig en stadig udvikling og vedvarende forandring af nye tværfaglige uddannelser, så ingen faktisk ved, hvilken identitet en given uddannelse egentlig har, og ingen derfor kan sørge over dens udvikling.

Som forskere er vi knyttet til et institut, hvor vi har vores daglige gang i et fagligt og socialt miljø. Som undervisere er vi derimod individualiserede til kun at føle ansvar for hver vores egen lille butik, dvs. vores eget udbud af undervisningstimer på det marked, hvor studielederne styrer efterspørgslen. Har man som forsker overskud på sin timekonto, så er alt godt, og mere ansvar kræves ikke i denne forbindelse. Så kritikkerne har ret, men den virkelige kritik skal rettes mod regering og folketing, der i snart to årtier har gjort deres for at markedsgøre og dermed nedbryde den offentlig sektor.

Asger Sørensen,
tidl. Lektor, Handelshøjskolen i København

(sendt til dagbladet Information, april 2006)